Kør din hjemmeside ud i
overhalingsbanen

Derfor er en hurtig load-tid afgørende for din forretning
– og 3 områder du bør optimere

Af Jens Kylkjær, programmør i Easyday, December 2019

 

Tags: SEO, weboptimering, load-tid, hastighedsoptimering


Hvis load-tiden på din hjemmeside er langsom, kommer det hurtigt til at koste dig på bundlinjen.

Hverken kunderne eller Google er fan af langsomme websites. Hvis dit site er for langsomt, risikerer du, at kunderne mister tålmodigheden, inden de får færdiggjort deres køb, at de aldrig kommer tilbage eller, at de slet ikke finder derind i første omgang.

I dette korte indlæg får du indblik i, hvorfor load-tiden er så vigtig for din website-performance – og for din forretning. Du får også 3 konkrete områder, hvor du kan optimere for at sikre, at dit site loader hurtigt nok.

 

Hastighed er lig med synlighed på Google

Et hurtigt website er din billet til større synlighed på Google, flere klik, mere organisk trafik, flere konverteringer – og øget omsætning. Lad os starte med det første. 

Google prioriteter load-hastighed højt, når de vurderer, hvor højt websites skal rangere, og de belønner høj hastighed med stor synlighed.

Jo mere synlig du er, jo flere besøg og jo mere organisk trafik får du ind på dit site - i stedet for på dine konkurrenters.

Men det er ikke nok at ligge i toppen. Der er næsten 20% forskel på, hvor mange klik de forskellige positioner får, og allerede fra 1. til 2. pladsen falder antallet af klik med næste 50%.

Se de konkrete resultater på den test, vi har lavet på søgninger inden for bærbare computere:

Jo bedre position, jo flere konverteringer og jo større omsætning

Amazon har i en tidligere undersøgelse konkluderet, at for hver 0,1 sekund deres hjemmeside blev hurtigere, solgte de for 1% mere. Det siger alt om, hvor vigtigt hastighed er for din forretning.

For at blive helt konkrete og gå matematisk til værk, så kan du som hovedregel gå ud fra denne formel, for at beregne sammenhængen mellem synlighed på Google, konverteringer og salg:

Søgevolume (p.a.) x klikrate x konverteringsrate x gennemsnitlig ordrestørrelse

Som eksempel kan vi tage cykelhjelme. Her er antallet af søgninger per måned 12.100

Hvis vi holder det op imod Google positionerne hos de forskellige forhandlere af cykelhjelme, kan vi regne ud præcis hvor stor en andel af klik, de hver især får, og hvad det betyder for deres konverteringsgrad og omsætning.

Se nedenfor, hvor vi har beregnet den månedlige omsætning inden for cykelhjelme og fordelingen af den omsætning på de forskellige forhandlere. 

Omsætning i forhold til placering:

 

I dette tilfælde kan den forhandler, der rangerer nr. 1 altså forvente at få næsten 3 gange så stor en omsætning som den, der ligger nr. 3. Det taler vist for sig selv.

Sådan optimerer du load-tiden på dit website

SEO er en nøgle, når du skal optimere hastigheden på dit site. Det gør du ifølge Google ved at arbejde med følgende tre SEO-områder:

 

Vi oplever, at rigtig mange arbejder målrettet med at optimere 2 og 3, henholdsvis indhold og linkbuilding og skaber rigtig gode resultater på de områder. Den tekniske del halter dog på mange websites, og det er kritisk, da det er den del, der har størst indflydelse på hastigheden og den generelle performance. Du kan derfor vinde meget ved at fokusere dine ressourcer på netop det område.

Der er 6 konkrete områder, du bør arbejde med for at optimere den tekniske SEO:

  • Lighthouse
  • URL-struktur
  • Menu-struktur
  • Hastigheden
  • Teknisk opbygning
  • SSL/sikkerhed


Når du har styr på de områder, er du rigtig godt på vej til at sikre dig en stærk position og en stor andel af trafikken og omsætningen inden for din branche.

Har du spørgsmål til indlægget, eller vil du bare gerne vide mere om load-tid og website-performance, så er du meget velkommen til at tage i mig på telefon +45 70 777 220 eller mail [email protected].

 

 

Din vare er nu tilføjet til indkøbskurven